For over 20 år siden monterede jeg mit første anlæg i en bil, og det var før jeg overhovedet måtte køre bil. Siden har jeg konstant forsøgt at tilegne mig mere og mere viden på området.
I 2005 deltog jeg i min første konkurrence inden for bilstereo, og jeg har siden taget top 3 placeringer ved både DM, EM og VM. i 2011 Overtog jeg dB-drag i danmark og har siden fungeret som Certificeret overdommer i Danmark for dB-drag, Bassrace, Top-Dog og Psyclone, og som en del af det internationale Dommerteam ved EM.

I 2015 valgte jeg at starte Soundplanet.dk fordi jeg gerne ville videregive den viden og erfaring jeg har samlet i årenes løb. jeg er meget kræsen med hvad jeg sælger, da jeg skal stå inde for kvalitet, lyd, og holdbarhed. Det har taget mig 20 år at samle erfaring både inden for Lydtryk, og Lydkvalitet, montering og fabrikation i både træ, metal, glasfiber og plastik, Og denne erfaring skal komme dig til gode som kunde. 

Soundplanet.dk samarbejder med nogle af de bedste i branchen, hvilket kan ses på både udvalget af varer samt på service, og support.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig til en bedre lyd i bilen.